+45 98 24 89 99
Åbningstider

Saltum Strand

Fakta:

Saltum er et ferieområde kendt og yndet for dets skønne og høje klitter. Det ligger mellem Blokhus og Løkken. Selve byen ligger et par kilometer fra kysten og byder på gode indkøbsmuligheder samt et par butikker og spisesteder. Der bor under 1000 indbyggere i Saltum, men byen byder på et bryggeri, som blev grundlagt i starten af 1900-tallet og som blev opkøbt af Carlsberg omkring årtusindskiftet.

Beskrivelse af området:

Bag den fine, brede sandstrand ligger meget høje klitter. Herfra har I en fantastisk udsigt over området og havet. I stærk vind kan I finde læ i klitterne. Her kan I ligge på jeres håndklæde, nyde solen og slappe af. Området egner sig i det hele taget til en afslappende ferie, da det er præget af en rolig atmosfære og det naturskønne landskab.

Aktivitetsmuligheder er der masser af. Indenfor få kilometers radius findes der flere golfbaner, mulighed for lystfiskeri ved put & take søer eller fra kysten, minigolf, bowling og meget mere. Det er tilladt at køre bil på stranden. Regionen byder ligeledes på mange udflugtsmål. I kan for eksempel besøge Aalborg, Nordjyllands største by. Her kan I udnytte det store udbud af kulturelle oplevelser, besøge arrangementer og koncerter eller blot gå en tur i byen. Gågaden byder på gode shoppingmuligheder, og I kan også tage en tur i zoologisk have. Her finder I ikke kun tigre, løver, elefanter og mange andre dyr og dyreunger, men I kan også deltage i workshops, høre koncerter eller se andre spændende arrangementer hele året rundt. Aalborg er ca. en halv times kørsel fra Saltum.

Sommerhus Saltum Strand     Saltum Klitter

Hjørring, som også er en halv times kørsel fra Saltum mod nord, er ligeledes et interessant udflugtsmål. Hjørring er en mindre by, hvis historie går helt tilbage til middelalderen. Der er tre romanske kirker, som vidner om byens tidligere betydning. I kan også besøge Gravhøje fra bronzealderen. Hvis I interesserer jer for kunst, er det en god ide at besøge byens kunstmuseum, som hovedsagligt udstiller lokale kunstnere.

Søgeresultat: sommerhuse
Åben udvidet søgning
Søgeresultat: Sommerhuse