+45 98 24 89 99
Åbningstider

Løkken

Løkken er en af de mest kendte feriebyer i Danmark og det er ikke uden grund. Lej et privat sommerhus eller en ferielejlighed i Løkken i Nordjylland og få en ferie fuld af spændende oplevelser for hele familien. Løkken har det hele: en skøn natur, masser af spændende aktiviteter, kunsthåndværk og sjove attraktioner. Det gamle fiskerleje er nu er en skøn ferie- og turistby, hvor mange vælger at holde deres ferie i et privat sommerhus. Der bliver dog stadig fisket i Løkken og når dagen er slut, trækker fiskerne deres fiskekuttere op på stranden. Her kan I handle friskfanget fisk direkte ved fiskerne og nyde dejlige fiskeretter hjemme på terrassen i jeres sommerhus.

Badestrand og naturoplevelser

En af Løkkens helt store attraktioner er den smukke hvide sandstrand uden sten og med god plads til dens mange gæster. På stranden finder I de klassiske hvide badehuse, der ligger på række langs stranden og skaber en dejlig stemning af ferie og hygge. Fra molen ved stranden kan I sammen nyde de smukkeste solnedgange over Vesterhavet eller I kan undersøge det spændende liv i vandet. Omkring Løkken by er stranden bilfri, men nord for Løkken kan I køre langs stranden til Nr. Lyngby og syd for Løkken kan I køre hele vejen til Blokhus og Rødhus.

På stranden kan I nyde mange gode dage sammen på jeres ferie i et privat sommerhus i Løkken. I kan slappe af, spise en dejlig frokost sammen under åben himmel og lave sjove aktiviteter. Det hvide strandsand indbyder til at bygge sandslotte dekoreret med muslingeskaller og med dybe voldgrave. På stranden kan I spille et spil strandtennis, volleyball eller petanque i sandet og se hvem der bliver vinder i familien. Bevæger I jer ud i vandet kan I nyde de dejlige bølger og lege med jeres oppustelige badedyr og spille bold. Når I kommer op af vandet er det skønt at sidde i det varme sand med et håndklæde om sig. På Løkken Strand bliver der om sommeren arrangeret en række aktiviteter for børnene, så hvis I er nysgerrige, kan i måske få nogle spændende oplevelser her. Løkken Strand er et skønt sted at besøge på jeres ferie i sommerhus.

I Løkken er der en dejlig natur og Vensyssels Plantage er et skønt sted at besøge, når I lejer et privat sommerhus i Løkken. Den 3 ha store plantage har et rigt dyre- og fugleliv med harer, fasaner og andre vildtfugle. I den oplyste sø i plantagen svømmer der guldfisk rundt. I Vensyssels Plantage kan I nyde dejlige gåture og børnene kan lege på den sjove naturbane. Nyd jeres frokost eller en kop kaffe i plantagen, mens børnene udforsker den spændende natur. I kan også besøge Nybæk Plantage, der er et dejligt skovområde, hvor I kan tage på vandreture. I plantagen finder I to søer med frit fiskeri, så her kan I nyde at fiske i smukke omgivelser. Har I jeres hund med på ferie i sommerhus, kan I tage den med i hundeskoven i Nybæk Plantage. Jeres hun vil elske at løbe frit omkring i hundeskoven.

Nord for Løkken står det gamle Rubjerg Knude Fyr omgivet af store sandklitter. Fyret er opført i 1899 og tændt for sidste gang i 1968, da det måtte opgive kampen mod sandfygningen. Besøg det smukke fyr på jeres ferie i sommerhus og nyd at se et eksempel på naturens kræfter. Gå op ad den lange trappe og nyd det spændende lysspil på fyrets vægge fra kalejdoskopet. Fra toppen af fyret venter der jer en spektakulær udsigt på balkonen. Her kan I se direkte ned i det blå Vesterhav og er der paragliders ved stranden, kan I nyde det smukke syn af de farverige faldskærme. Et par km fra Rubjerg Knude Fyr finder I Vendsyssel Historiske Museum, der fortæller den spændende historie om fyret og området.

Løkkens mange oplevelser

Løkken by er en dejlig ferieby i Nordjylland, hvor der er meget at opleve. I Løkken by kan I handle i hyggelige butikker, spise på gode spisesteder og opleve underholdning på byens torv. Lad jer inspirere og gør gode handler i forretningerne og nyd så en dejlig frokost på en af byens restauranter. Her finder I mange forskellige typer mad og har I lyst til dejlige fiskeretter, er det også at finde på menukortet hos nogle af byens spisesteder. Mange af byens spisesteder og caféer ligger rundt omkring torvet, hvor der altid er masser af aktivitet. På torvet i Løkken kan I opleve kræmmermarked, torvemarked og andre former for underholdning.

Nyd dejlige lokale delikatesser og bliv måske så begejstrede, at I bare er nødt til at have lidt med hjem til jeres sommerhus. På Løkken Bryghus kan I nyde dejlige lokale specialøl i bryghusets hyggelige lokaler eller på den udendørs terrasse. Er I mere til søde sager kan I lægge vejen forbi Bolcheriet og se hvordan bolcher bliver lavet. Det er spændende at se på, når de dygtige bolchekogere arbejder med den store varme bolchemasse, for til sidst at ende ud med massevis af små lækre bolcher. Der er selvfølgelig smagsprøver på de endnu lune bolcher og bagefter kan I gå på opdagelse i Bolcheriets butik og købe jeres favoritter.

Både i og omkring Løkken er der sjove aktiviteter og attraktioner, så der er meget at opleve, når I vælger sommerhusudlejning som ferieform her. I kan bl.a. se på kunsthåndværk, spille golf, køre go-cart, fiske og se bolchefremstilling. Oplev spændende kunst, når I besøger områdets kunsthåndværkere på jeres ferie i sommerhus. På gallerierne kan I se flotte udstillinger og hvis I er heldige, kan I finde kunsthåndværkere med åbne værksteder, hvor I har mulighed for at se produktionen og teknikkerne helt tæt på. På det gamle Børglum Kloster udenfor Løkken kan I se både kunstudstillinger og historiske udstillinger. Det gamle kloster er en smuk ramme omkring dejlige kulturoplevelser og i klostrets café kan I nyde en bid mad, inden I går på videre opdagelse i de smukke omgivelser. Har I lyst til flere historiske oplevelser kan I besøge Løkken Museum, hvor I kan lære mere om egnen og kystfiskeriets historie.

Holder I ferie i et privat sommerhus i Løkken, kan I dyrke mange sjove aktiviteter. I Løkken finder I tennisbaner, svømmehal, 18-hullers golfbane, diskotek og minigolf, en lystfiskerpark og meget mere. Der er altså meget at give sig til, så når I har brug for en udflugt fra jeres sommerhus, er det bare med at beslutte jer mellem de mange tilbud. Vælger I Løkken Actionhouse, kan I nyde timevis af underholdning for hele familien. Her er de rmulighed for a køre i go-kart, bowle, spille lasergame og meget mere. Familiens børn kan boltre sig i det 300 m² store legeområde og når I er sultne efter at have moret jer så meget, kan I spise i restauranten i Actionhouse.

Sommerhus eller ferielejlighed i Løkken

I både Løkken og Nr. Lyngby kan I leje et skønt privat sommerhus eller en dejlig privat ferielejlighed. Sommerhusområdet Nr. Lyngby ligger 5 km nord for Løkken og bag de 30-40 m høje skrænter gemmer sig en skøn sandstrand. Fra skrænternes top kan I betragte de farvestrålende paragliders. Vi har mange forskellige slags sommerhuse og i disse områder ligger de ofte frit på en dejlig naturgrund, så her er I sikret ro og fred på jeres ferie. I kan også leje en skøn ferielejlighed og nyde en masse dejlige fælles faciliteter som fx pool og andre aktiviteter. Husk at, i mange af sommerhusene må I gerne medbringe hund, så I kan roligt have en skøn ferie med jeres kæledyr.

Vores sommerhusudlejning omfatter også luksussommerhuse med pool, spa eller sauna. I et luksussommerhus kan I tilvælge det lille ekstra, som gør jeres ferie i sommerhus til en ekstra forkælelse. I et privat sommerhus med pool kan I nyde at bade, uanset hvad vejrudsigten viser og det skønne vand er dejligt for både børn og voksne. Spaen kan være en dejlig afslappende oplevelse, når I vender trætte hjem fra en god vandretur i den skønne natur i Nordjylland. Tænd et par duftlys, tag en god bog med og nyd måske et glas vin, mens I daser i de varme bobler. Saunaen er også en varm luksus, hvor I rigtigt kan komme ned i gear. Nyd hvordan varmen omkranser jer og I kan sidde i ro og mag på de lune træbænke. Der er mange muligheder for en skøn ferie i et privat sommerhus i Løkken i Nordjylland. I vælger selv, hvordan I vil holde jeres.

Søgeresultat: sommerhuse
Åben udvidet søgning
Søgeresultat: Sommerhuse