Lej sommerhus eller ferielejlighed i Nordjylland
ved det dejlige Vesterhav
Hold ferie i sommerhus eller ferielejlighed ved Vesterhavet i Nordjylland, lej sommerhus/ferielejlighed hos sommerhusudlejnings-firmaet Simosol i Blokhus og få råd og vejledning af vores kompetente personale.
Simosol beskæftiger sig med sommerhusudlejning i Nordjylland og har mere end 20 års erfaring. Vores sommerhuse og ferieboliger i Nordjylland finder I blandt i Blokhus/Hune, Tornby, Lønstrup, Nr. Lyngby, Løkken, Grønhøj, Saltum og Rødhus.
Simosol Sommerhusudlejning råder over et bredt udvalg af sommerhuse og ferieboliger i Nordjylland og har den direkte kontakt til ejerne af de private sommerhuse. Og uanset, om I og jeres familie foretrækker et hyggeligt, lille sommerhus/feriebolig eller snarere et luksus sommerhus med pool, spa og sauna med havudsigt, hos Simosol finder I sommerhuse og ferieboliger for enhver smag.
Simosols sommerhusudlejnings-kontor ligger i Blokhus, og herfra servicerer vi vores feriegæster, udleverer nøglen til jeres sommerhus/feriebolig, giver jer inspiration og information vedrørende jeres ferieophold.
En del af Sol og Strand-koncernen
Simosol er en del af Sol og Strand-koncernen og kan derfor tilbyde de samme fordele og serviceydelser som moderselskabet. Hvis I kombinerer jeres ophold i et sommerhus eller en feriebolig med besøg ved de mange spændende attraktioner i Nordjylland, kan I købe entrébilletter med rabat til en lang række af Danmarks attraktioner.
Natur

Nordjyllands største attraktion er naturen. Her kan I opleve brede, hvide sandstrande, store klitter og klinter samt skove og hedelandskaber. På nogle strande er det endda tilladt at køre i bil helt ned til vandkanten. Oplev sandflugtens virkning ved Rubjerg Knude, Lønstrup, besøg fuglereservatet Vejlerne eller Bulbjerg Danmarks eneste fuglefjeld.
Nordjylland er endvidere et paradis for vandhunde. Her kan I surfe, flyve med drager og spille beachvolley. Men der er også gode muligheder for at vandre, cykle, ride, spille golf og fiske i Nordjylland.
Andre attraktioner i Nordjylland


Fårup Sommerland
Forlystelsesparken Fårup Sommerland ligger i den smukke natur mellem Blokhus og Løkken og er flere år i træk blevet kåret som Nordens bedste sommerland. Fårup Sommerland & Aquapark er et eldorado for hele familien med en afslappet og uhøjtidelig atmosfære. Her finder I aktiviteter for både store og små. I Fårup Sommerland kan I flyve jeres eget fly, styre jeres egen racerbil og køre i safari-biler. I parken finder I desuden Danmarks største vandland og største vandrutsjebane. Og det bedste af det hele: Når entrébilletten er betalt, er alle attraktionerne gratis.
Nordsøen Oceanarium
Oplev Nordsøen Oceanarium, Nordeuropas største akvarium med 4,5 millioner liter vand, i en helt ny, virtuel dimension – gå på opdagelsesrejse under havets overflade med Nordsee Movie Maker!
Aalborg Zoo
Hvis I holder ferie med børn, bør I også tage på udflugt til Aalborg Zoo. Her er der aktiviteter og eksotiske dyr samt en herlig naturlegeplads, hvor børnene kan gynge, balancere og lege med vand.
Hold ferie i Nordjylland – bestil jeres sommerhus/feriebolig hos Simosol – I vil ikke fortryde det.
Blokhus - tidligere en skudehandelsplads - i dag centrum i et charmerende ferieparadis
Blokhus’ brede, hvide sandstrand, klitterne, Vesterhavet og de mange skønne sommerhuse og ferieboliger tiltrækker hvert eneste år mange feriegæster. Blokhus var tidligere et lille fiskerleje, men er i dag centrum i et populært ferieparadis med gode restauranter og et væld af indkøbsmuligheder. Navnet Blokhus stammer oprindeligt fra årene 1500-1600, hvor der var mange boder og magasiner (blokhuse) ved kysten til opbevaring af korn, smør og kød, som eksporteredes til Norge. Det var begyndelsen til bebyggelsen Blokhus, som i det 18. århundrede blev et kendt skudehandelssted. Blokhus har siden udviklet sig til et charmerende ferieparadis. Den friske vesterhavsluft tiltrak allerede i det 19. århundrede feriegæster om sommeren, som kom for at finde helbredelse og leve i naturens renhed. Her er alt, hvad hjertet begærer: Natur, gastronomi, indkøbsmuligheder og et væld af sommerhuse/ferieboliger.
Feriehuse i Blokhus-området
Hvis I søger et sommerhus/feriehus til jeres ferie i nærheden af en dejlig strand, er Blokhus det helt rigtige sted. Her er der feriehuse i alle kategorier: Feriehuse direkte ved stranden, feriehuse bagved klitterne eller feriehuse længere inde i landet. Fælles for alle feriehusene i Blokhus er, at de aldrig ligger ret langt væk fra Vesterhavet. Og ønsker I et energivenligt sommerhus, et kørestolsegnet sommerhus, et luksus sommerhus med fx swimmingpool, spa eller sauna - eller et sommerhus, hvor det er tilladt at medbringe husdyr, kan Blokhus også tilbyde dette.

Blokhus Strand
Blokhus er ikke kun kendt for sin herlige brede, hvide sandstrand, hvor det endda er tilladt at tage bilen med på stranden. Blokhus byder også på ideelle indkøbsmuligheder samt restauranter og caféer. De fleste forretninger, restauranter og kiosker er beliggende rundt omkring den store markedsplads. Om sommeren afholdes der koncerter og forskellige aktiviteter, og på en varm sommerdag kan I opleve en næsten sydlandsk stemning i byen. Hune og Kryle Klit, som ligger i et meget afvekslende og smukt landskab, hører ganske vist til Blokhus, men er ca. 2 km fra Blokhus Strand.
Saltum Strand
Saltum ligger nord for Blokhus. Mange feriegæster mener, at sommerhusene ved Saltum Strand ligger ved det bedste strandområde i Blokhus. Den hvide strand, et hundrede meter bred og uden bunkere, badehuse eller både, strækker sig mellem klitter og hav. Fra Saltum kan I køre til Grønhøj eller Blokhus på stranden, både i bil eller på cykel og strandbuggy. Der er masser af plads både til badegæster, feriegæster med hund og endog kæmpestore drager. Om sommeren er toiletterne og den lille kiosk direkte ved tilkørselsvejen til stranden åbne. Fra sommerhusene er der stier ned til stranden.
Hundeskov ved Blokhus
Nord for Aalborgvej i Hune ved Blokhus findes en hundeskov, som er en del af den smukke Blokhus Plantage. I hundeskoven må jeres hund løbe frit omkring hele året rundt - også i yngletiden (april - september). Hvis I vil tage på ferie med hund, er Blokhus et godt valg.

Blokhus for børn
Holder I ferie i Blokhus, bør I absolut besøge Gateway Blokhus. Gateway Blokhus er et hyggeligt lege- og udflugtsområde for hele familien i Blokhus Klitplantage mellem Blokhus og Hune. Gateway Blokhus består af en skovlegeplads, et lille hus, hvor I kan spise jeres medbragte mad, en shelter-plads, en 8 km lang, afmærket mountainbike-rute, en fitnessrute og en vandrerute med naturlige forhindringer. På Skovlegepladsen er der blandt andet en svævebane, en klatrevæg, en rutsjebane og gynger.
Har I lyst til at bage brød eller pizza i skoven, kan I frit benytte en skov-bageovn, og der er oven i købet sørget for træ til ovnen. Der er toiletter ved parkeringspladsen i retning Blokhus. I Gateway Blokhus finder I desuden et informationssystem, der fortæller om hvilke muligheder, der er i området. Dette enestående fritidsområde for hele familien er blevet til i samarbejde med Naturstyrelsen og lokale naturelskere.
Fårup Sommerland
Fårup Sommerland er kronjuvelen i oplevelsespakken for børn i Blokhus og omegn. Fårup Sommerland er en af de ældste og største forlystelsesparker i Danmark. Forlystelsesparken er tæt på stranden og alligevel helt ude i skoven.
Fårup Sommerland blev kåret som Nordens bedste sommerland både i 2012 og 2013 og er en af de største turistattraktioner i Danmark med sine mange sjove, vilde og våde aktiviteter. Her finder I alt – lige fra vilde rutsjebaner og et Børnetivoli til det vådeste og største badeland i Danmark!
Vilde rutsjebaner
Skoven er fuld af fantastiske rutsjebaner med garanteret høje hastigheder. I juni 2013 åbnede den største nyhed nogensinde i Fårup. Som den eneste rutsjebane i Norden kører rutsjebanen Orkanen både over og under vandet! I bliver trukket op i 7. sals højde for derefter at suse ned i vandet med 75 km/timen og fortsætte skræmmende tæt på buske og træer. Og under hele forløbet dingler jeres fødder frit i luften.
I kan også prøve Lynet, en af Danmarks vildeste rutsjebaner med en acceleration fra 0 til 80 km i timen på kun 2 sekunder. Turen går herefter videre - op og ned i vilde loops og halsbrækkende hårnålesving. I kan også tage en tur i Falken, Danmarks hurtigste træ-rutsjebane, hvis I tør!
Danmarks største vandland
I Fårup Sommerland finder i den største opvarmede Aquapark i Danmark. Her kan hele familien boltre sig i Bølgebassinet, rutsje plaskende om kap i Surfhill eller køre sammen i en af de kæmpestore baderinge i Vandslangen.
Når I har fået nok af at plaske i vandet, kan I hoppe på de mange trampoliner, prøve sanserne af i 4D-biografen, slappe af i børnetivoliet eller tage en lur i skyggen af træerne. Hvis I bliver sultne, kan I selv grille i det store grillområde – her er der glødende kul, som I må bruge, og de koster ingenting. Hvis I ikke selv ønsker lave mad, byder restauranterne i Fårup Sommerland på livretter til hele familien.
Fakta om Fårup Sommerland
Fårup Sommerland blev både i 2012 og 2013 kåret som Nordens bedste sommerland. I årene 2010, 2011 og 2012 blev Fårup desuden kåret som verdens tredje bedste familie-forlystesespark for børn af det amerikanske tidsskrift ”Amusement Today”. Endvidere har medarbejderne i Fårup Sommerland vundet en international servicepris ”Brass Ring Reward” for verdens tredje bedste service.
Blokhus for ungdommen
Blandt de yngre feriegæster er Blokhus kendt for sit omfattende natteliv. Her er der et stort antal diskoteker og barer samt gode indkøbsmuligheder. Restaurant Futten er et hyggeligt spisested og beliggende direkte over for Blokhus Turistkontor. Futten byder jer velkommen hele året rundt i den store bindingsværksgård med den smukke krohave bag ved huset.
Blokhus for golfspillere - Blokhus Klit Golf Center
Interesserer i jer for golf og holder ferie i Blokhus, bør I absolut besøge golfpladsen ”Blokhus Klit Golf Center“. Golfcentret ligger i en smuk natur kun et par kilometer bag ved kysten og feriebyen Blokhus. Her finder I en udfordrende 18-hullers bane med plantage, klitter og åbne landskaber samt en nyanlagt 9-hullers bane (Pay & Play) af høj standard. Denne Pay & Play bane med både Par-3 og Par-4-huller kan benyttes af alle. Her har I også mulighed for at få golfundervisning og leje udstyr. I klubhuset kan I hygge jer efter spillet, idet der både findes en café/ restaurant, omklædningsfaciliteter og en ProShop.
Anne Justs Have
Anne Justs Have i Hune er en 6.500 m2 stor farvestrålende have med blandt andet salg af blomster og planter samt en café.
Haven i Hune er blomstrende og arkitektonisk skøn oase. Den blev anlagt af blomstermaler Anne Just und hendes mand, arkitekten Claus Bonderup med et haveafsnit, der er delt op efter farver, siddekroge og et kaffehus. I dag består haven af en stor oplevelsespark med blandt andet maleriudstilling og plantesalg. Her kan I opleve en enestående symbiose mellem Claus Bonderups hus og Anne Justs have. Anne Just døde i 2009, men hendes livsværk, Haven i Hune, som i dag drives af en fond, er stadigvæk åben for publikum. Og Anne Justs kunst, som består både af malerier og keramik, udstilles i det smukke atelier i haven.
Nordsøen Oceanarium
Hvis I holder ferie i sommerhus i Blokhus, er der ikke langt til et Nordeuropas største akvarium, Nordsøens Oceanarium. Tag hele familien med på en udflugt til Oceanariet, hvor alle sanser står på spil. I kan dykke ned på havets bund, kravle rundt i et skibsvrag og fange krabber med de bare hænder. Og I kan glemme alt om at sidde stille ved vandet. Ekspeditionen suser af sted og river alle med på bølgerne – både store og små.
I Nordsøen Oceanarium kan I tage med på en forrygende rejse. Her kan I stå over for havets gåder og lære, hvordan I løser dem. Med saltvandsvåde hænder på rattet lærer I om havets hemmeligheder i et eventyr, som foregår ganske få meter under havets overflade. Oplev en vild udflugt, hvor alle sanser står på spil.
Redningsstationen i Blokhus
Redningsstationen i Blokhus blev opført i 1852, men fjernet igen i 1944 af den tyske besættelsesmagt, da den lå i skudlinjen for de tyske kanoner. 65 år senere fik Blokhus sin redningsstation tilbage, idet der blev opført en præcis kopi af den oprindelige bygning på den vej, der fører ned til havet.
Redningsstationen i Blokhus vidner om de mange skibbrud, der skal være sket i tidens løb. Det siges, at Jammerbugten har fået sit navn, fordi skibene tidligere flygtede ind i bugten, når frygtelige uvejr rasede på havet. Områdets beboere sendte heste med lysende lygter ned på stranden, og så snart mandskabet på skibene så lysene, troede de, at der var skibe længere inde mod land, og de søgte derfor den vej. Mange skibe gik derfor på grund, og det siges, at beboerne stod klar til at plyndre søfolkene, hvilket tilsyneladende skabte megen jammer, og deraf mener man, at bugten har fået sit navn.